Militær overvågning

6. Grænsebrigade Kystgennemførte den militære overvågning i området omkring Kühlungsborn med:
a) 6. Grænsekompagni af III Grænsebatallion i Kühlungsborn Øst:
Strandpatruljer. vagthundegruppe, tårnbesætning, og biler med søgelys.
b) TBK Bukspitze ( Teknisk observationskompagni) i Kühlungsborn Vest/ Riedersee:
Hav-iagtagelse af flygtninge og skibe med radiopejlingsanlæg.
c) GAB (Grænse-uddannelsesbatallion) i Kühlungsborn Vest/ Riedensee:
Central uddannelse for soldater af 6. Grænsebrigade Kyst.

Grænselinien

DDRs søgrænse lå i en afstand af 5,6 km langs med kystlinien. Dette ”3 mils grænse-område” var DDRs territoriale søområde. Bagved begyndte det internationale farvand. Østersøkystens grænseovervågning var et dybt aftrappet system, på landet og havet, med kontrol inde i landet (Byer og banegårde), øget overvågning af ”7 km grænseområdet” langs med kysten og overvågning af den egentlige søgrænse.

Overvågning på land

Søgelysenes lyskegler strøg i regelmæssige tidsintervaller hen over Østersøen.[nbsp]Bevæbnede postpar gik deres runder med søgehunde langs med hele Kühlungsborns strand. ”Bagholdsposter” lurede i buskadset. Alle former for transportmidler på vandet, mennesker eller mistænkelige objekter var anledning til øjeblikkelige aktioner. Landovervågningen var ikke bare effektiv, den skulle også virke afskrækkende.

Overvågning på havet

Umiddelbar foran kysten befandt sig Grænsebrigade Kysts vagtbåde. To forpostskibe lå foran Vesttysklands kyst, som ved morgengry søgte efter indtræffende flygtninge. Fra grænseskibene, vagttårne og de tekniske observationskompagnier blev hele skibstrafikken overvåget. Ved ”særlige hændelser” fik Grænsebrigade Kyst understøttelse gennem Volksmarine og helikoptere.