Civil overvågning

De fleste flugtforsøg blev allerede stoppet på stranden, inde i landet, på banegårde og veje i nærheden af kysten. Rejsende som havde både og dykkerudrustning med sig blev meldt og arresteret. Denne form for overvågning var kun mulig med civile kræfter, blandt andet statssikkerhed, kommunalforvaltning, politi og grænsemedhjælpere. Feriegæster og Kühlungsborns beboere var under permanent observation, uden at være klar over det. Reglerne og lovgivningen var formet sådan, at flugtmulighederne allerede i starten var stærk begrænset.

Grænseregulativet

Millioner af turister som i ferien kom til Østersøen blev tvunget til at følge særlige forpligtelser. Grænseregulativet af…….omfatter badelivet, overnatning, anmeldelse af benyttelse af alle former for vandfartøjer. Ordningen var bindende og handlinger i strid hermed blev straffetr med fængsel. Benyttelse af både, dykkerdragter og overnatning på stranden var forbudt.

Kühlungsborn og arbejdsgruppe Grænse 

Fra og med 1961 bliver det civile grænsesikringssystem strammet. Under ledelsen af grænsebrigaden arbejder byen Kühlungsborn sammen med feriehjem, virksomheder, søredningsvæsnet, skoler og organisationer indenfor arbejdsgruppe Grænse. Man mødes hver måned for at udveksle erfaringer med hensyn til grænsesikkerhed og for at udvikle nye strategier. Det begynder fra og med central overvågede bådspladser, skærpede anmeldelser for gæster hen til storstilet værvning af grænsemedhjælpere.

Grænsemedhjælper

Siden 1972 blev der i Kühlungsborn værvet ”frivbillige medhjælpere af grænsetropperne”. Man søgte dem i virksomhederne, i skolerne og i byens afdeling for ferieservice. Med to mand som civilpatrulje overvåger de stranden om aftenen, kamofleret som almindelige fodgænger.[nbsp]Benyttelsen af både, luftmadrasser, gummiringe og dykkerudstyr betragtes som særlig mistænkelig. Medhjælperne er inbundet i grænsealarmen. For deres frivillige tjeneste modtog de 240 Mark om året.